mandag den 25. juni 2007

"Evidin nål"

I familien har vi en Evidin nål, dvs. sådan lyder det når det bliver sagt, det burde egentlig staves:
Evig Din nål.

Den stammer fra min farmors svigermor (og måske endda endnu længere tilbage). Jeg kan slet ikke huske at min farmor har gået med den, men for et par måneder siden ringede min faster og sagde at hun gerne ville snakke med mig (hun har fået cancer og har nok ikke længe igen).

Hun fortalte at denne nål (eller broche - som rent faktisk er gået i stykker og har været det i MANGE år) kom fra farmor og skulle gå fra mor til datter eller til sønnedatter. Men da hun jo ingen børnebørn havde og ikke forventede at få nogen så skulle jeg have den.

For to uger siden får vi så at vide, at det "utænkelige" er sket - nemlig at min fætter skal være far.

Jeg får vildt dårlig samvittighed for tænk hvis nu han får en pige - har jeg så uretmæssigt fået Evigdin nålen???

Men nej, min far kunne berolige mig i går. For efter at Farmor i 1973 fik et hjerteinfakt og overlevede - så skrev hun ned i en bog hvem der skulle have hvad af hendes ejendele. Og hun havde skrevet at Grete (altså min faster) skulle have nålen - men at jeg (når jeg var stor nok til at overtage den) skulle have den af Grete.

Så ingen dårlig samvittighed her - det er Farmors vilje.

min skønne farmor der døde i '91, men som jeg stadigvæk kan savne. Var på Roskilde Festival den dag hun døde. Husker da jeg sad i min venindes lejlighed (i Roskilde) sammen med to andre (mandlige) studiekammerater da min far ringede for at fortælle det. Hold op hvor jeg savnede at blive holdt om og krammet. De to gutter kunne jo slet ikke finde ud af hvad de skulle gøre.

Festivallen blev dog fed - trods alt..... vi flygtede dog natten til lørdag i pis øs regnvejr fra teltpladsen og så op i Lindas lejlighed. Har nogle fede billeder et eller andet sted af smatten.

Ingen kommentarer: