tirsdag den 8. april 2008

En mors værste mareridt

Her til aften har jeg holdt Dicte bare en tand tættere. Snuset en ekstra gang til hende. Kysset hende lige en gang til. Og så har hun forøvrigt fået lov at sove inde i vores seng. Jan er jo alligevel i USA.

Jeg blev i dag mindet om at livet er ufattelig skrøbeligt - pludseligt og uden varsel kan dem vi elsker blive revet fra os.

Det skete i går for en jeg kender. Hendes lille søn døde pludselig uden varsel.
Det er bare ikke fair. Den familie har allerede været så mange grimme ting - hvorfor også dette.

Alle mine tanker går til dem i denne triste tid.

onsdag den 2. april 2008

Har lige købt eget domæne

Altså hvorfor jeg synes det er så vildt at have købt mit helt eget domæne på nettet ved jeg ikke, men inden længe så har jeg (eller rettere familien) muligheden for at lave en rigtig hjemmeside - plus have min egen blog der.....

Bare rolig - i skal nok høre det når det sker...

mandag den 24. marts 2008

Min bror og Thomas Blackman



Der er nok ikke nogen der er i tvivl om hvem der er hvem.... men gæt hvad min ekstremt intelligente storebror gjorde forleden da han i en brandert møder Blachman.

Han giver ham et stort knus og siger: Ej hvor sjovt vi har samme frisør og stylist....Og fandeme om han ikke griner af min bror.

Og min bror var sgu lidt stolt over at få ham til at grine, i hvertfald så meget at han er nødt til at fortælle det under middagen i går.

lørdag den 22. marts 2008

Krig og Chili Con Carne

Jeg står i mit køkken og er ved at lave en STOOOOR portion Chili Con Carne, helt hjemmelavet...

I mens sidder Jan og Dicte ved spisebordet og spiller Krig.

Det er altså skide hyggeligt at høre på :))

Jeg nyder mit liv

fredag den 21. marts 2008

Min svigermors hjemmeside :)

Min svigermor har fået sig en hjemmeside..... jeg har kun hjulpet en lille bitte smule, og jeg lovede også at nævne den her på bloggen.

Hun har sit eget værksted i Helsingør hvor hun blandt andet fletter pil.

Den kan findes her og hun ville blive rigtig glad hvis du kiggede ind hos hende :)

fredag den 14. marts 2008

Formiddagskage

Her ser i så den sunde og nærende formiddagskage vi fik på arbejdet i dag.....



tirsdag den 26. februar 2008

Erstatningsring

Jeg fik forrige jul en ring af jan, som desværre gik i stykker.

I dag var jeg så nede og hente en erstatningsring. Er faktisk helt tilfreds med den. Den er næsten mere mig en den gamle var.
Da den gamle ring var i guld - har den (selvfølgelig) kostet lidt mere end den jeg hentede i dag - så forhåbentlig kan jeg inden længe også hente denne her helt gratis:

fredag den 22. februar 2008

Livsvarig økonomisk støtte???

Hmmmm - jeg gad godt at vide hvordan "mit parti" forholder sig til det.

For jeg synes rent faktisk, at det er lidt vanvittigt at sådan en som Anne Linnet rent faktisk mener at hun skal have penge resten af livet af staten -"for det er hårdt arbejde at indspille en plade. Det tog f.eks. 9 måneder og der får man ingen løn"...

Nej du får den med tilbagevirkende kraft når pladen bliver solgt og du er ude og spille koncerter.

Jeg er sikker på at hvis vi gør op hvad hun har tjent så tror jeg på at hun har tjent mere end gennemsnitsdanskeren, og gennemsnitsdanskeren ved godt at de skal gemme til dårligere tider - samt til pensionen.

mandag den 18. februar 2008

Fra You Tube

For de dovne hunde har jeg her fundet en video med Yoav

søndag den 17. februar 2008

Yoav

Jeg hører for det meste P3 når jeg kører til og fra arbejde.
Det betyder at jeg med mine ændrede arbejdstider er begyndt at høre en del "de sorte spejdere". Og mange ting havde jeg troet - men jeg havde ikke troet at jeg skulle blive introduceret til noget fantastisk musik - men det er jeg blevet.

Hvis du ikke hørte programmet hvor Yoav optrådte - så kan det genses her

Har lige downloadet albummet.

lørdag den 16. februar 2008

Nye støvler

Vi var bare i Fields fordi vi kunne (svømmer normalt om lørdagen - men det var aflyst her i vinterferien).

Og så slog vi et smut ind forbi Stadium for at se om de tilfældigvis havde et par slalom støvler til Jan.

Det havde de ikke - men de havde istedet for et par til mig.

Jeg gik hjem med de her

Dejlig støvle - trist at der går et helt år inden vi skal prøve den af.

onsdag den 13. februar 2008

Det lysner mod øst.....

Ja sådan i overført betydning.

Vi har jo en sag kørende i forhold til vores gamle lejlighed for VVS manglede at anmelde arbejdet til Kommunen og forsyningsvæsnet.

Jeg har siden april sidste år forsøgt at få dem til at gøre det de skulle have gjort for 3 år siden. I januar indbragte jeg dem så for ankenævnet for tekniske installationer. For ingen ville jo lave anmeldelserne for os.

Her til aften ringede de så fra VVS firmaet så for at få navnet på formanden for andelsforeningen....

Han sagde at de nu havde lavet anmeldelsen til kommunen og nu skulle de bare have klaret forsyningsvæsnet..... yiehaaa...

Hold op det vil være fedt. At få den sag ud af verdenen ville være så skønt.

søndag den 3. februar 2008

Hvad skal vi lave???

Dicte er afsat til farmor og farfar i næste weekend, så er "problemet" jo bare at finde ud af hvad vi skal bruge friheden til.

Vi tjekkede biograferne - havde talt om at se Enchanted men den kommer vi vist bare til at se på DVD - hvis vi kommer til at se den....

Så vi tjekkede billetlugen og billetnet.
Og valget faldt på W - de unge år vi glæder os vildt til at være lidt kulturelle - det er vi nemlig ikke så gode til.

onsdag den 30. januar 2008

Fornemmelse for tid


Da jeg var yngre syntes jeg altid at skiferien var alt alt alt for kort. Jeg nåede jo slet ikke at løbe nok på ski førend ferien var slut og vi skulle hjem. Oftest var det sådan at jeg de første par dage tænkte: Der er laaaaaang tid til vi skal hjem, og pludselig var halvdelen af ferien gået og der blev færre og færre dage tilbage til vi skulle hjem igen.


I år var det faktisk helt anderledes. Efter 2 dage følte jeg at vi havde været afsted i en uge, og jeg havde næsten ikke behov for at løbe mere på ski...... WRONG...... jeg ville rigtig gerne have løbet mere på ski, men tror at jeg tog min manglende fysiske form i betragtning og accepterede at kroppen alligevel ikke ville kunne klare 6 timers skiløb om dagen.


Og når man nu har et barn på 3 år og 4 måneder med - så er ting bare ikke som de var før man fik barn. Men hold op hvor er det bare fedt at få lov til at se sit barn blive bedre og bedre på ski (tjek Dictes blog for billeder og videoer).

Efter vi er kommet hjem er Jan for alvor hooked - han vil afsted igen, aller helst inden sæsonen er slut. Så lige nu går vi og undersøger mulighederne

onsdag den 16. januar 2008

tirsdag den 15. januar 2008

Uhhhh der falder sne .....

Endnu engang har vi allieret os med Johan og hans søde mor Hanne. For vi tager nemlig på skiferie på fredag...

vejrudsigten ser god ud:

SkiStar Trysil - SKIFAKTA - Værvarsel

OG her et enkelt billede fra webkameraet i går.



behøver jeg at sige at jeg glæder mig???

fredag den 4. januar 2008

Mig og min bedre halvdel


Fik lige dette billede af Jan og mig fra nytårsaften.

Sjældent at jeg er tilfreds med billeder af mig - men jeg er tilfreds med dette :)

tirsdag den 1. januar 2008

2007 - 2008

Så sidder jeg her på årets første dag, og tænker at jeg hellere må komme med lidt tanker over året der er gået og året der kommer.

Sad tidligere på dagen og overførte vigtige datoer fra den gamle kalender til den nye. Der kunne jeg se at den 7. januar 2007 var vi ude hos Hanne og Hasse og drikke kaffe.... og hvorfor var vi det?? Jo for at se hvordan deres lejlighed var - for nu var vi jo blevet skrevet op til en lejlighed hvor de boede. Vi vidste ikke dengang at vi 4 måneder senere fik tilbudt den lejlighed som vi endte med at sige ja tak til, og som vi den 1. juni flyttede ind i.

Og det er vel den største omvæltning i vores liv - vores flytning fra Frederiksberg til Farum.
Det har været en god beslutning, selv om jeg stadigvæk gerne ville været blevet på Frederiksberg. Mest fordi vi så ville have været tæt på mine forældre endnu. For der er mange andre fordele herude. Jeg tror i hvertfald ikke at jeg ville flytte tilbage til 3. sal selv om jeg fik masser af plads. Der skal være mulighed for at åbne døren og gå uden for.

Samtidig ved jeg også at jeg ikke bliver boende her resten af mit liv. Selv om vi ikke har oplevet noget ubehageligt - så ved jeg med mig selv at jeg ikke har lyst til at bo her med en teenagepige. Ville dog ikke have noget i mod at bo herude i et helt "almindeligt" kvarter - for jeg må tilstå at selv om det ikke er Frederiksberg, så er det faktisk okay "herude på landet".

Livet med Dicte fylder jo af gode grunde også en del. Hun er jo 3 år nu - med alt hvad deraf følger. Har siddet og ryddet op i en del af vores billeder samtidig med at vi backup'er dem og der er jo billeder fra hun er timer/minutter gammel.

Nogle af billederne blev kigget på mens Dicte sad hos mig, hun synes det er super sjovt - men forstår ikke helt hvorfor hun ikke siger noget ordentlig - men kun lyde....

Denne lille video sekvens er f.eks. fra da hun kun var 17 dage gammel, sjovt at se hvor kort afstanden mellem alt er okay og så utilfredshed.




De fleste ved at vi jo hele tiden har sagt, at vi ikke skulle have flere børn i den lille lejlighed, og nu har vi fået en ny og større så begynder folk at spørge til flere børn.
Lad os sige det sådan at vi da håber at 2008 bliver året hvor Dicte bliver storesøster. Og bare rolig - vi skal nok sige til når der er nyt på den front - vi gider bare ikke blive spurgt om hvordan det går.

2007 var også året hvor Dicte for første gang var på ski om få uger tager vi så afsted igen - sjovt at se hvordan hun så oplever det i år - for selv om hun jo var stor sidste år - så er hun jo næsten blevet et år ældre.

2007 gik også godt rent jobmæssigt - jeg skiftede jo i slutningen af 2006. Nok det bedste valg jeg i lang tid har gjort for mig selv - rent jobmæssigt. Der er selvfølgelig ting som ikke er 100% id lykke - men sammenlignet med hvad jeg ellers har været udsat for så er det fucking close to paradise.

2008 bliver så året hvor jeg skal udvikle en ny side af mig selv - nemlig supervisor delen. Jeg glæder mig meget til at få noget mere ansvar også personaleansvar. Glæder mig også til at lære nyt.

Så skal vi bare have Jan placeret på den rette hylde - problemet er bare at hovedpersonen vist ikke helt selv ved, hvad han vil - eller rettere den jobtype han gerne vil have hænger ikke på træerne. Men jeg under ham at finde et job i et firma der der er lige så godt som mit. Og det må gerne være her i første halvdel af 2008 det sker.

Ellers vil jeg tage hvad 2008 bringer med de udfordringer det måtte give på godt og ondt.

Jeg håber for alle at 2008 bliver et godt år.

Hilsen Katja

Vores første julefrokost

Personligt så syntes vi jo at det gik rigtig fint - ikke de store problemer.

Desværre var min mor blevet syg og Jans fætter var på arbejde... så vi var "kun" 12 ialt...






Det bedste er næsten at vi har plads til at have 12 personer til julefrokost - og skulle der være lidt flere så ville der stadigvæk være plads.... skønt