mandag den 28. maj 2007

Så er det i morgen

Puha - det er altså lidt underligt.

I nat er sidste nat i den her lejlighed. Så er 32 års æra slut (boede jo 5 år på Nørrebro).

Fra jeg blev født og til jeg var 2 år boede jeg på Kronprinsesse Sofies vej i en 2 værelses lejlighed.

Så trak min farfar igen i nogle snore og vi flyttede til et hus der hørte til Diakonissestiftelsen på Dronningensvej. Der boede vi fra jeg var 2 til jeg var 6 år.

Så købte mine forældre deres eget hus, lige rundt om hjørnet - tror nok de gav omkring 700.000 kr for det dengang tilbage i 1975. Fra jeg var 4 til jeg flyttede hjemmefra i 1990 (så vidt jeg husker) boede jeg så på Kongens Tværvej.

Så flyttede jeg hjemmefra. Min bror var ude og rejse med sin daværende kæreste Laura, og jeg boede så i hendes lejlighed i Ahornsgade. Der boede jeg kun nogle få måneder - for hun havde glemt at få udlejer med på at jeg boede i lejligheden og jeg "kom til" at pille hendes navn af døren. Så jeg fik et pænt brev om at jeg skulle fraflytte lejligheden omgående.

Det gjorde jeg så, for stort set samtidig fik jeg tilbud om et 1 værelses lejlighed beliggende i Hørsholmsgade. Mens den lejlighed blev sat i stand flyttede jeg så mine få ejendele hjem til min daværende kæreste som boede i Saxogade (okay jeg har så også været et smut omkring vesterbro).

Endelig var min allerførste helt egen lejlighed klar til indflytning. 15.000 danske kroner mener jeg at den kostede at købe den gang i 1991.

Her boede jeg så og holdt vist også en enkelt fest eller to. Så fandt jeg en kæreste som flyttede ind. Da en 2 værelses lejlighed blev ledig i foreningen slog jeg til. Så vi flyttede fra 2. sal i baghuset ud til 4 sal i forhuset. Her boede vi så sammen indtil jeg smed ham ud. Så havde jeg en veninde der manglede et sted at bo, så flyttede hun ind i stedet.
Når jeg tænker tilbage så var det bare en super hyggelig tid, tror også Ulla husker brusekabinen i køkkenet eller gasovnen der blev rullet ud når det var tid til bad om vinteren.

I februar 1997 skulle min bror så sælge sin lejlighed her på Gammel Kongevej. Jeg slog til. Jeg havde 56.000 kr fra salget af min lejlighed i Hørsholmsgade, og så lånte jeg 40.000 ekstra. Og så var lejligheden min. Og her boede jeg så da Jan kom ind i mit liv, her fik vi Dicte. Og havde jeg vel håbet at jeg skulle bo sådan for altid ;)

Men nu er det slut - efter 10 år samme sted er det på tide at komme videre.

Så farvel Frederiksberg - jeg skal nok komme på besøg - om ikke andet når mine forældre invitere til søndagsmiddag ;)

søndag den 27. maj 2007

Doping.

Har selv tænkt det siden Ørnen indkaldte til pressemøde. Læste så lige en anden kommentar om det her

Og jeg må tilstå at min holdning er: Det kan godt ske at han i løbet at tiden har fået fyret nogle usandheder af, så som: Jeg har aldrig taget doping. Men troede vi vitterlig på ham da han sagde det?? Nej vel?

Det kan da for søren ikke komme bag på nogen. Og så at UCI begynder at sige at han skal fratages sejren i touren. For helvede han er da bare den eneste af vinderne der har erkendt at han har dopet sig. I skal ikke komme og fortælle mig at Indurain kørte med rent blod i årene, eller Lance Amstrong.

Så her i huset hidsede vi også ikke op over afsløringerne

onsdag den 16. maj 2007

Om at huske eller glemme

Jeg har siden jeg var 16 år gammel skullet tage medicin minimum en gang om dagen - og op til 16 piller har jeg været oppe på dagligt.

Det har jeg levet med i over halvdelen af mit liv nu. Det har været yderst sjældent at jeg har glemt en pille - selvfølgelig havde jeg i starten en af de der bokse der var delt op i 3 rum per dag. Eller for en uge af gangen - man må jo bruge de hjælpemidler der er.

Nå men jeg har også i mange år taget p-piller og har da glemt en enkelt en gang i mellem - men altså det er så også det.

I dag til min kontrol for stofskiftet blev vi enige om at sætte min dosis op, så jeg 3 gange om ugen skal tage 150 ug mod 100 ug de andre dage. Jamen så gør jeg det.

Og så er det jeg slet ikke forstår når jeg rundt omkring på babysites på nettet læser om mødre der glemmer at børste deres børns tænder - sådan ca. hver dag.

Det er altså ikke noget man glemmer - det er noget man aktivt gør noget for at huske....

Tænk hvis den kvinde fik en sygdom der gjorde at hun skulle tage medicin hver eneste dag for at fungere - ville hun så være lige så sløset???

mandag den 14. maj 2007

Sig nærmer tiden.....

Det er ikke underligt at det der ligger højest i bevidstheden er det at vi snart skal flytte.

Vi bruger alle weekender (der har ikke været så mange) på at male. Er endelig blevet færdige med de tre værelser - nu mangler vi bare:
Mellemgangen
Entregangen
Stuen
Køkkenet og bryggerset.....

Til alt held så mangler stuen kun en gang og en gang i loftet. Køkken væggene er der ikke mange af - det tager længere tid at dække af end at male derude.

Gangene burde ikke tage lang tid, til alt held har de ikke brugt lyseblåt eller svagrosa derude :))
Pengene fosser i samme forbindelse ud af kassen.... Vi har bestilt bil....

En helt ny Citroen Berlingo i rød. Farven har Dicte valgt. Hun var ikke i tvivl. Og da vi her i familien har haft firmabiler hele tiden - så er det egentlig forfriskende at få andet end sølvgrå.

Og hårde hvide varer. For 16.000 kr opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Og ikke mindst en sprit ny støvsuger.

Og mens vi var i gang så fik mine forældre også lige købt en tørretumbler, ingen grund til ikke at tage rabatten med vel??

lørdag den 5. maj 2007

Mere lejlighed

I dag tog vi tidligt afsted - da vi ville være i Ikea omkring åbningstid. Det var vi også, Dicte var temmelig pylret og kold - hvilket undrede mig da hun altid har vildt varme hænder.

Vi fik set det vi skulle og smuttede videre i Jysk - på vej ind i butikken møder vi vores læge - som hilste - det tog lige et stykke tid før end det gik op for os at det var hende vi havde mødt. var lige ved at vende om og bede hende kigge en gang på Dicte ;)

Videre til Farum, hvor vi tager endnu en jysk - denne gang er der ikke så meget at gøre - må bide i det sure æble, skal købe en lille madras til Dicte - for hun er tydeligvis med feber og skal have noget at ligge på i lejligheden mens vi ordner. En stolehynde bliver købt til formålet - og fungerede perfekt.

Købte desuden en lille pink plastik havestol til hende ud til terrassen også - måtte bare have den.

Mens vi så vaskede ned og dækkede af, lå Dicte på sin hynde og småsov, eller kaldte på forældrene, spiste is, ostepops, drak juice, så video eller hvad det stakkels syge barn nu kunne finde på. Hvad man ikke får lov til når forældrene gerne vil "købe sig lidt tid".

I morgen skal der så males i de tre værelser. Det mest irriterende er så at der er ting der skal laves af KAB og vi ved ikke lige hvornår det sker (inden for 14 dage), men man gider jo ikke stå og male vildt og voldsomt hvis det viser sig at udbedring af nogle revner kræver ny maling.

Vi er ved at have fået bugt på hundehårene..... ydrk....... men hundeholdere ville sikkert sige det samme om kattehår - jeg synes bare ikke de er lige så ulækre...

torsdag den 3. maj 2007

Glemte jeg lige....

Det her er så det ene børneværelse/kontor/ gæsteværelse

Og det her er Dictes kommende værelse - og nej det forbliver ikke blåt - selv om Dicte vist synes det var fedt nok

Billeder fra den nye lejlighed

Tog lidt bileder fra vi var ude i lejligheden i går...

Og ja......der er badekar :)))


Her er vores SOVEVÆRELSE set ude fra terrassen


Der ligger en legeplads lige ved vores lejlighed

Her skal vi så have 4 stks skabe stående - der burde være plads nok til vores tøj

Her skal vi så have sofa/tv hjørne

Her skal vi så have spisebord stående..... der burde være plads nok


Ja det er så Jan og min mor - og bagsiden af køkkenet

Her står jeg ved hoveddøren, og har på min højre side de to badeværelser (ja det ene er vældig orange) og så døren ind til bryggerset.

Her er så vores skønne terrasse - billedet er taget ved 10 tiden om morgenen - så der skal nok komme masser af timer i sol her

onsdag den 2. maj 2007

Nyt liv som Dictesmor

Nu tager jeg skridtet fuldt ud og lægger min egen blog i hænderne på Dictesmor.......

Måske hun får skrevet mere end jeg har gjort ;)

Nej spøg til side - same old shit but in new colours