Her til aften har jeg holdt Dicte bare en tand tættere. Snuset en ekstra gang til hende. Kysset hende lige en gang til. Og så har hun forøvrigt fået lov at sove inde i vores seng. Jan er jo alligevel i USA.
Jeg blev i dag mindet om at livet er ufattelig skrøbeligt - pludseligt og uden varsel kan dem vi elsker blive revet fra os.
Det skete i går for en jeg kender. Hendes lille søn døde pludselig uden varsel.
Det er bare ikke fair. Den familie har allerede været så mange grimme ting - hvorfor også dette.
Alle mine tanker går til dem i denne triste tid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Puha Katja, det var da en trist historie. Mange tanker.
Det er så skrækkeligt.
Jeg kender jo også familien, og var hos dem et par timer i onsdags - i går tog vi så afsked med Magnus. Det var hårdt !!
Kh Katja
Send en kommentar