tirsdag den 3. juli 2007

Vejrudsigtens forbandelse

Som det kan læses andetsteds
så var jeg i dag i Tivoli. Efter det fantastisk elendig vejr i går, var vi lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle have en plan B.... Jeg tjekkede DMI og mente at med regntøj og gummistøvler skulle det nok gå......

Det gjorde det også - for hvor blev bygerne af??? Hvor var regnvejret???

Jeg brokker mig selvfølgelig ikke over det skønne vejr vi fik, men øj hvor svedte jeg om fusserne nede i mine gummistøvler. Og solcreme??? Det havde jeg da slet ikke overvejet - det ville jo overskyet med regn...... godt der var masser af skygge, ellers var jeg da jordens dårligste mor med et krebsrødt barn.

Og vablerne..... jeg er ikke skabt til at gå rundt i gummistøvler en hel dag (hvordan overlevede jeg så Roskildefestivallen 1991????? Må finde nogle billeder frem en dag ;))

Vi var ikke andet end lige kommet ind af døren da støvler og strømper blev smidt sammen med den langærmede T-shirt. Og så direkte ud på terrassen og grave lidt i blomsterkasserne....

Godt at vi skal være hjemme i morgen, der kommer en fragtmand med vores nye grill. Nu mangler vi bare et bord ude på terrassen - så kan sommeren godt komme.

Ingen kommentarer: