Kan det gå hen og blive en vane??

Jeg har jo tidligere beskrevet mit had/kærligheds forhold til det at løbe, og jeg må jo indrømme at jeg bliver gladere og gladere for det.

Måske er det fordi jeg slår flere fluer med et smæk.
Jeg får frisk luft
Jeg får skvadret med Hanne
Jeg får motion

Så i bund og grund synes jeg faktisk det er helt fedt (men sig det ikke til nogen), og det tæller jo også lidt.

I dag blev det først til 4,73 km (mest løb, men også en del gang) og bagefter fik jeg lavet ryg og maveøvelser.

Godt gået - klap dig selv på skulderen

Jeg hader at løbe

Jeg hader rent faktisk at løbe - men samtidig har jeg indset at det nok er den bedste måde at få skik på den krop der har lidt total overlast efter Dicte blev født.

Så selv om min faste løbemakker (hæhæ vældig fast vi har løbet en gang sammen) måtte melde forfald, da hendes forældre havde sparket dem ud af hjemmet med en besked om at de ville passe ungerne (sådan en siger man vel ikke nej til?), så kom jeg faktisk ud og løbe her til aften, det have jeg faktisk ikke troet om mig selv.

Det blev slet ikke til samme længde på turen som forleden - men det blev alligevel til 5 km - og det er jeg ret stolt over.

Første løbetur

Nu har jeg jo investeret i løbesko, så må jeg jo hellere bruge dem til noget.

Så i dag satte jeg mig så ned og tjekkede I forms løberute planlægger og besluttede mig for hvor jeg ville løbe hen af.

Jeg pakkede min mp3 afspiller med bla. Tina Dickow i pengebæltet sammen med mine nøgler og så gik det afsted der ud af.

Jeg følte mig hverken let til bens eller særlig frisk fyrs agtig mens jeg løb afsted. Faktisk var jeg bange for at forårsage trafik uheld da jeg løb over Hillerødmotorvejen, for mine ben er så hvide at de kunne blænde de stakkels bilister.

Hold op jeg er i dårlig form, har aldrig været vild med at løbe, men jeg har godt nok kunnet løbe mere sammenhængende tidligere end jeg kunne i dag.

2 minutters løb efterfulgt af 2 minutters gang. Og så fremdeles indtil jeg måtte acceptere at kroppen mente den havde løbet nok i dag, og jeg gik resten af vejen. 5 km blev det til - og det er da ikke værst

Tror faktisk jeg med tiden kunne komme til at synes det er okay (ej det sagde jeg ikke.....), glæder mig i hvert fald til at jeg føler at benene er mindre tunge og bevæger sig mindre besværet.

Jeg er i hvertfald sikker på at jeg i morgen har ømme baller og trætte lår.

Endnu en måde at komme i form.....

Så har jeg investeret i et par løbesko...... da jeg ved at det er vigtigt at få de helt rigtige, tog jeg herind hvor jeg fik lov til at prøve flere forskellige sko mens jeg løb på løbebånd.





Jeg gik ud af forretningen 1300 kr fattigere - men det her par sko rigere:

Så må vi håbe at jeg finder glæden i løb - det har jeg faktisk aldrig gjort, men man kan jo blive overrasket.

Denne gang har jeg også en medsammensvoren, der vist er i lige så dårlig form som mig (hun har også fået et sæt tvillinger siden den første der er lige så gammel som Dicte - så hun har en noget bedre undskyldning end mig).

Det kan ske jeg skal holde mig selv til ilden ved at opdatere herinde.... neeeeej