onsdag den 29. august 2007

Første løbetur

Nu har jeg jo investeret i løbesko, så må jeg jo hellere bruge dem til noget.

Så i dag satte jeg mig så ned og tjekkede I forms løberute planlægger og besluttede mig for hvor jeg ville løbe hen af.

Jeg pakkede min mp3 afspiller med bla. Tina Dickow i pengebæltet sammen med mine nøgler og så gik det afsted der ud af.

Jeg følte mig hverken let til bens eller særlig frisk fyrs agtig mens jeg løb afsted. Faktisk var jeg bange for at forårsage trafik uheld da jeg løb over Hillerødmotorvejen, for mine ben er så hvide at de kunne blænde de stakkels bilister.

Hold op jeg er i dårlig form, har aldrig været vild med at løbe, men jeg har godt nok kunnet løbe mere sammenhængende tidligere end jeg kunne i dag.

2 minutters løb efterfulgt af 2 minutters gang. Og så fremdeles indtil jeg måtte acceptere at kroppen mente den havde løbet nok i dag, og jeg gik resten af vejen. 5 km blev det til - og det er da ikke værst

Tror faktisk jeg med tiden kunne komme til at synes det er okay (ej det sagde jeg ikke.....), glæder mig i hvert fald til at jeg føler at benene er mindre tunge og bevæger sig mindre besværet.

Jeg er i hvertfald sikker på at jeg i morgen har ømme baller og trætte lår.

Ingen kommentarer: