lørdag den 20. oktober 2007

Dahlia

Fik to forskellige Dahlia'er af min mor da vi flyttede herud.
Den første blomstrede allerede august måned.



Den anden har ladet vente på sig, men den er ikke mindre flot af den grund


søndag den 14. oktober 2007

Tur til Møns Klint

Dicte er simpelthen for sej......

I dag tog vi turen til Møns klint, når turen er "så lang" så er det godt at benzinen er betalt ;))

Inden vi gik den lange vej ned til stranden besøgte vi det nye geocenter... mange penge at betale uden at det var super godt - men vi hyggede os.

Og så gik vi den lange vej ned til stranden..... Dicte gik (med moren i hånden) hele vejen ned, 497 trin.

Nede på stranden kunne hun så fornøje sig med en af yndlingsbeskæftigelserne: kaste sten i vandet.

Og efter at hun havde vadet rundt på de mellemstore sten på stranden så gik hun så de 497 trin op igen.

Der var kun en enkelt hjerneblødning lige inden vi nåede toppen. Vi snakkede om at jeg havde været der med mormor og morfar og Jan havde været der med farmor og farfar. Og så siger Dicte på vejen op at hun havde været der med mor. Nej Dicte vi har ikke været her sammen før. Og så knækkede filmen - for hun var her jo sammen med os nu - talte det ikke????

Men hun kom helt op - og hun gik hele vejen selv. Det havde jeg slet ikke troet at hun havde klaret.
Så vi købte en t-shirt til hende:

I did it
994 steps
www.moensklint.dk





lørdag den 13. oktober 2007

Uddrag fra en messenger samtale

VI er nogen der er lidt kedelige, f.eks. brugte Winnie og jeg fodboldkampen her til aften til at chatte lidt på messenger.....

Det sjove er at man lærer sgu noget om sig selv nogen gange.... vi fandt f.eks. ud af at vi IKKE er rodehoveder - vi bruger bare vores kræfter de forkerte steder....

Katja siger: Lidt sjovt - for ser man f.eks. på vores respektive forældres køkkener så forstår man hvorfor vores trang til oprydning er forskellig....
Winnie siger:
ok
Katja siger:
Sagt pænt er mine forældre nogle svin (og det synes begge deres børn) og Jans forældres køkken er altid pinligt rent selv når der laves mad
Winnie siger:
hi hi.. det lyder bekendt
Katja siger:
Og det kan jo give lidt kontroverser selv om jeg ikke når mine forældre til sokkeholderne
Winnie siger:
jojo.. det er da også skide irriterende..
Winnie siger:
men han kan da så prise sig lykkelig for at han ikke bor her
Katja siger:
Ja at man ikke kan finde plads til at stille noget ..... men det er bare fordi man ikke er kreativ nok
Winnie siger:
det kan være
Katja siger:
Kreativitet er at stille gammel opvask ind i ovnen og brusekabinen (som var i køkkenet dengang - vi snakker altså 10-12 år tilbage) når man skal rydde op i køkkenet HURTIGT
Winnie siger:
hihi.. og tøj tilbage i skabet, i en bunke og under sengetæppet
Katja siger:
JEPS er også kendt fænomen hos mig... ikke hos Jan forstås
Winnie siger:
jeg havde engang en kærste der var fra jylland, han havde ryddet op i min lejlighed (jo den trængte) samme aften var han på vej hjem til ry igen
Winnie siger:
han havde ryddet op mens jeg var på arbejde..
Katja siger:
WOW...................
Winnie siger:
Det gør man ikke ustraffet..
Katja siger:
Nej det kunne jeg forestille mig.....
Katja siger:
Jeg bliver dog irriteret over at Jan efter 7 år stadigvæk ikke har fattet systemet i mit klædeskab
Winnie siger:
har du ligefrem et system..
Katja siger:
Ja kortærmede T-shirts i en bunke, langærmede i en anden og toppe i en sidste bunke
Winnie siger:
ahhh sådan.. også her..
Katja siger:
Ja og er det svært???? Nej vel?
Winnie siger:
ikke særligt... asger lægger tøjet sammen i pølser synes hans kone der bedst kan lide det helt fladt, så jeg bliver altid lidt anspndt når han vil hjælpe..
Katja siger:
Så er jeg heldigere stillet - men han har opgivet at hjælpe med Dictes tshirts for jeg folder dem altid om når jeg får fingrene i dem.... Og forresten så vil jeg også helst selv lægge håndklæder sammen - det kan god ske at min mor ikke er den mest ordentlige i et køkken - men hun kan sørme lægge håndklæder sammen, så det ser ordentlig ud.
Katja siger:
Okay OCD
Winnie siger:
lidt.. men sådan har jeg det også..
Katja siger:
Så måske vi bare putter alt vores ordentlig hed ind i sammenlægning af tøj
Winnie siger:
det er det vi gør!!
Katja siger:
Hvilket Jan jo synes er skørt - for det er jo et sted man ikke ser det - i modsætning til køkkenbordet
Katja siger:
Okay - det vidste Jan ikke om sin kone - han er rystet.....

mandag den 8. oktober 2007

En sød lille historie....

To my friends with Children: Why parents drink


A boss wondered why one of his most valued employees had not phoned in sick one day. Having an urgent problem with one of the main computers, he dialed the employee's home phone number and was greeted with a child's whisper. "Hello ? "

"Is your daddy home?" he asked.

" Yes ," whispered the small voice.
May I talk with him?"
The child whispered, " No ."
Surprised and wanting to talk with an adult, the boss asked, "Is your Mommy there?" " Yes ."

"May I talk with her?" Again the small voice whispered, " No ."

Hoping there was somebody with whom he could leave a message, the boss asked, "Is anybody else there?"

" Yes ," whispered the child, " a policeman ".

Wondering what a cop would be doing at his employee's home, the boss asked, "May I speak with the policeman?"

" No, he's busy ", whispered the child.

"Busy doing what?"

" Talking to Daddy and Mommy and the Fireman ," came the whispered answer.

Growing more worried as he heard a loud noise in the background through the earpiece on the phone, the boss asked, "What is that noise?"

" A helicopter " answered the whispering voice.

"What is going on there?" demanded the boss, now truly apprehensive.
Again, whispering, the child answered, " The search team just landed a helicopter ."

Alarmed, concerned and a little frustrated the boss asked, "What are they searching for?"

Still whispering, the young voice replied with a muffled giggle... " ME

Fantastiske oversættelser

Jeg sad og ledte efter kontaktlinser på nettet, og kom så pludselig til at læse hvad de rent faktisk havde skrevet...

Focus Dailies er en meget prissat endagslinse, som har et fremragende salg. Dette er en populær linse, også hos optikere som sælger den under andre navne, eksempelvis Frechcare Dailies og Synolens Oneday. På samme måde som med andre Focus-linser, så har denne linse en glattere overflade, som ikke henvender sig til belægninger. Personer som er allergiske imod eksempelvis pollen og støv, sætter stor pris på denne egenskab. Linsen er let at sætte ind, da den har en fastere form og har den mindste diameter hos endagslinserne.

fredag den 5. oktober 2007

Vejret på Lanzarote

'
Er der noget at sige til at vi glæder os????

mandag den 1. oktober 2007

Kan det gå hen og blive en vane??

Jeg har jo tidligere beskrevet mit had/kærligheds forhold til det at løbe, og jeg må jo indrømme at jeg bliver gladere og gladere for det.

Måske er det fordi jeg slår flere fluer med et smæk.
Jeg får frisk luft
Jeg får skvadret med Hanne
Jeg får motion

Så i bund og grund synes jeg faktisk det er helt fedt (men sig det ikke til nogen), og det tæller jo også lidt.

I dag blev det først til 4,73 km (mest løb, men også en del gang) og bagefter fik jeg lavet ryg og maveøvelser.

Godt gået - klap dig selv på skulderen

onsdag den 26. september 2007

Luksusdyr???

Balder har fået ny kattebakke.....

Jeg skal nok lade være med at fortælle hvad der gjorde udslaget - men ny kattebakke ville vi have ;)

Og det blev den her luksuskattebakke - tror den er dobbelt så stor som den gamle...






søndag den 23. september 2007

Tur til Malmø

Vi var i forrige weekend en tur i Malmø.

Dicte har noget med springvand - og var helt opslugt af dette..... Det bedste er at man styrer det selv.....




søndag den 16. september 2007

Sov som et lille barn....

Og så er det ikke engang løgn.

Jan havde en rigtig hyggelig lørdag aften. Jeg havde det ikke specielt godt, og var også vildt træt. SÅ jeg lagde mig på sengen og sov vist næsten før Dicte gjorde. Vågnede klokken 22, hvor jeg lige stod op drak en halv kop Cola - det hjalp ikke. Børstede tænder og gik i seng igen.

Dicte sov lige til klokken 9.15 - jeg vågnede vel en halv times tid før. (Måske den tid jeg faldt i søvn før hende ;))

fredag den 7. september 2007

Jeg hader at løbe

Jeg hader rent faktisk at løbe - men samtidig har jeg indset at det nok er den bedste måde at få skik på den krop der har lidt total overlast efter Dicte blev født.

Så selv om min faste løbemakker (hæhæ vældig fast vi har løbet en gang sammen) måtte melde forfald, da hendes forældre havde sparket dem ud af hjemmet med en besked om at de ville passe ungerne (sådan en siger man vel ikke nej til?), så kom jeg faktisk ud og løbe her til aften, det have jeg faktisk ikke troet om mig selv.

Det blev slet ikke til samme længde på turen som forleden - men det blev alligevel til 5 km - og det er jeg ret stolt over.

onsdag den 5. september 2007

Morgensur morgentrafik

Jeg ved godt at man skal finde tålmodigheden frem når man om morgenen bevæger sig rundt i bil. Men nogen gange så er der bare nogen ting der er uforståelige.

Det var sådan en uforståelighed der gjorde at jeg skrev følgende mail til Furesø kommunes tekniske forvaltning (eller hvad det nu hedder):

Til rette vedkommende.

Jeg ved godt at jeg ikke har boet her længe - men jeg kan da ikke være den eneste der synes at den måde morgentrafikken "flyder" af Frederiksborgvej er helt hen i vejret.

Imorges tog det 6 minutter at køre fra Paltholmterrasserne til krydset ved Paltholmvej - hvorfor??? Jo fordi der kun kommer en til to ligeud kørende bil over hver gang der er grønt. Til gengæld kom der op til 9 højre og venstresvingende biler fra Paltholmvej op af Frederiksborgvej.

Det kan da ikke passe at man tilgodeser de svingende bilister i indstillingen af lyset i lyskrydset, fremfor de ligeudkørende. Jeg har endda være været nødt til at køre ud i krydset trods det at krydset ikke var ryddet fra det forrige skifte - for ellers var jeg slet ikke kommet over - og at tro at de svingende fra Paltholmvej ville undlade at fylde krydset næste gang er jo utopi-

Jeg ved at man i Kbh har kunnet finde ud af at ændre lyskrydsene i myldretiden så det passer bedre til trafikken så den flyder- det må også kunne lade sig gøre her....
Med venlig hilsen


Jeg glædede mig meget til at høre hvad svaret var - og hvornår jeg mon fik et svar.

Men i denne sag så arbejdede de faktisk hurtigt, så her til morgen tikkede følgende svar ind:

Frederiksborgvej, herunder signalanlægget du omtaler tilhørte Frederiksborg Amt indtil 1/7 2007, hvor Furesø kommune overtog vejen.
Vi har for nylig anmodet en konsulent om at se på signalet. Hvorvidt det kan ende med mere grøntid for de ligeudkørende kan jeg ikke sige i dag, da der er mange hensyn at afveje, men vi vil bede konsulenten se herpå.
Venlig hilsen

Store wellnessdag

Jeg er ved at fylde badekarret med varmt vand. Skal ud og ligge og slappe af.....

Det er for sjældent man fylder karret og tømmer hovedet...

mandag den 3. september 2007

Som folk er flest????

Vi er nok ikke som folk er flest herhjemme i familien.
Jeg skal prøve at give lidt eksempler.

Dicte spurgte ofte om hun er dum, vi sagde nej og spurgte så: Hvem siger du er dum?? Det gør Kasper.

Vi sagde så til hende at hvis nogen sagde til hende at hun var dum så skulle hun bare sige at de var intolerante.....

Hvordan ville du lige se ud i hovedet hvis der stod en 3 årig pige som sagde til et andet barn at det var intolerant???

Nå men vi synger jo gerne herhjemme, og i lang tid var det faktisk engelske børnesange der blev sunget en del af. Vi så rigtig meget Tweenies på BBC, derfor investerede vi også i nogle Tweenies DVD'er bla en kun med børnesange.

Forleden tog jeg så en af sangene op igen, da jeg var træt af de normale godnat sange jeg sang.

Så nu render Dicte rundt:

won two free four fize,
once I caught a fisk a live
six, seven eight nine ten,
bla bla bla (kan være både dansk eller "engelsk" mest noget hun bare finder på)
Vy did you let it go
Because it bit my finger so (ryster hænderne meget vildt)
Which finger did it bit
This little finger on my right (mens hun viser venstre frem)

Hun er bare vild med den, og synger rigtig gerne med nu...... jeg ville gerne være tilstede i børnehaven når der bliver spurgt: Hvilken sang skal vi nu synge?
Og Dicte så siger: Den der .... one two free.....

Eller da Jan hentede Dicte i fredags nede i børnehaven, og Stuepæd'en spørger om det kan være rigtig at Dicte talte om Eiffeltårnet..... Ja ja sagde Jan, vi har lige bygget det i lego derhjemme....

Vi synes jo selv vi er meget almindelige - men jeg er ikke sikker på at vi falder inden for normalen herude i bebyggelsen.

torsdag den 30. august 2007

Thormod....

Jeg ved ikke hvilke associationer du får til det navn.
Jeg ved dog godt hvilke associationer jeg får..... og det er IKKE de bedste.

Vi har jo lige solgt vores lejlighed og i forbindelse med det salg skulle vi have anmeldt de ændringer der i forbindelse med ombygningen af vores køkken har været.

I maj måned tog jeg første gang kontakt til det VVS firma der havde foretaget al VVS arbejdet.
De fortalte godt nok at firmaet var blevet solgt siden 2004, hvor vi brugte det, men hvis jeg faxede regningerne så skulle de da nok klare den sag.

Jeg faxer dem 2 gange, og så ringer jeg ET UTAL af gange. Endelig får jeg beskeden at anmeldelsen er lavet og sendt af sted. Vi er vel nu efterhånden lige omkring 1 juli altså omkring salgsdatoen. Lettet er jeg, altså lige indtil køber (som også er vores gode venner) ringer til Frederiksberg Forsyningsvæsen og får at vide at der ikke foreligger nogen anmeldelse.

Jeg har så forsøgt at få fat i en fra firmaet der kunne give mig en forklaring.

I dag fik jeg så forklaringen.....

Da det er et nyt/andet firma (på trods af at firmaet har samme navn og telefon nr. som det gamle firma) end det der udførte arbejdet, Ja så kunne de da ikke bare sådan lave anmeldelsen.... Hvorfor f*nden sagde ham jeg talte med tidligere så at det var gjort???

Tjah det kunne han ikke forklare.

Men de er da villige til - mod betaling forståes - at lave en anmeldelse for mig.

Jeg har da indset at det bliver vi nødt til - altså betale os fra at et andet VVS firma laver en anmeldelse for os, men det irriterer mig at vi nu har spildt 4 måneder fordi jeg bliver fejlinformeret fra starten af.

Og ja VVS firmaet hedder Thormod Larsens Eftf. J.B.C. VVS

onsdag den 29. august 2007

Første løbetur

Nu har jeg jo investeret i løbesko, så må jeg jo hellere bruge dem til noget.

Så i dag satte jeg mig så ned og tjekkede I forms løberute planlægger og besluttede mig for hvor jeg ville løbe hen af.

Jeg pakkede min mp3 afspiller med bla. Tina Dickow i pengebæltet sammen med mine nøgler og så gik det afsted der ud af.

Jeg følte mig hverken let til bens eller særlig frisk fyrs agtig mens jeg løb afsted. Faktisk var jeg bange for at forårsage trafik uheld da jeg løb over Hillerødmotorvejen, for mine ben er så hvide at de kunne blænde de stakkels bilister.

Hold op jeg er i dårlig form, har aldrig været vild med at løbe, men jeg har godt nok kunnet løbe mere sammenhængende tidligere end jeg kunne i dag.

2 minutters løb efterfulgt af 2 minutters gang. Og så fremdeles indtil jeg måtte acceptere at kroppen mente den havde løbet nok i dag, og jeg gik resten af vejen. 5 km blev det til - og det er da ikke værst

Tror faktisk jeg med tiden kunne komme til at synes det er okay (ej det sagde jeg ikke.....), glæder mig i hvert fald til at jeg føler at benene er mindre tunge og bevæger sig mindre besværet.

Jeg er i hvertfald sikker på at jeg i morgen har ømme baller og trætte lår.

tirsdag den 28. august 2007

Hvor kedelig er man???

Synes at jeg har svært ved at finde på noget spændende at skrive ... når jeg læser nogen af de andre blogs jeg læser rundt omkring så synes jeg selv at jeg er vildt kedelig, sammenlignet med dem.

Sidder her med den bærbare mens TV'et kører på DR 1 med "Det store år" sad lige og talte med Jan om at det kunne have været sjovt at have prøvet i sin tid. Tror man kunne have lært rigtig rigtig meget om sig selv sådan et sted.

torsdag den 23. august 2007

Aftenshowet - min chance for berømmelse?

Sad herhjemme (skal egentlig ud og lave lagkage - barnet fylder nemlig 3 år i dag) og surfede lidt på nettet. Faldt over denne artikel:


Skudattentat mod lejlighed i Farum
Automatvåben blev i nat affyret mod lejlighed i Farum. Beboerne ved ikke hvorfor, men det er anden gang, de bliver angrebet denne sommer
Ritzau /112 - 14:05 - 23. aug. 2007

Lyden af skudsalver fra et automatvåben fik natten til torsdag en boboer i ejendommen Nygårds Terrasserne i Farum ud i opgangen, hvor han så, at nogen havde skudt mod naboens dør.
Naboerne - et par i 30'erne - var ikke hjemme under skyderiet. De fik sig et chok, da de 20 minutter senere vendte tilbage fra en bytur og fandt politiet i færd med at undersøge lejligheden.
Politiet fandt 12 skudhuller i døren samt tre molotovcocktails, som var kastet mod lejlighedens udvendige terrassedør, dog uden at eksplodere.
Det er anden gang denne sommer, at parrets bopæl bliver angrebet på den måde.
- Parret siger selv, at de ikke ved, hvad det drejer sig om, siger vicepolitiinspektør


Hvor fedt er det lige???? Nå men det er ikke i vores blok - så det går jo nok...

Så ringer telefonen, det er en journalist fra Aftenshowet, som så spørger til netop den historie og så gerne vil vide om jeg ved mere (f.eks. hvilket nummer det er). Jeg må bedrøve ham med at det altså ikke er i vores blok. Og han siger tak, og forklarer at han så må ringe videre.

Og det må jeg forresten også - den lagkage laver ikke sig selv.

onsdag den 22. august 2007

Endnu en måde at komme i form.....

Så har jeg investeret i et par løbesko...... da jeg ved at det er vigtigt at få de helt rigtige, tog jeg herind hvor jeg fik lov til at prøve flere forskellige sko mens jeg løb på løbebånd.





Jeg gik ud af forretningen 1300 kr fattigere - men det her par sko rigere:

Så må vi håbe at jeg finder glæden i løb - det har jeg faktisk aldrig gjort, men man kan jo blive overrasket.

Denne gang har jeg også en medsammensvoren, der vist er i lige så dårlig form som mig (hun har også fået et sæt tvillinger siden den første der er lige så gammel som Dicte - så hun har en noget bedre undskyldning end mig).

Det kan ske jeg skal holde mig selv til ilden ved at opdatere herinde.... neeeeej

søndag den 19. august 2007

Beachvolley..... jeg bliver sur......

Skulle vel egentlig være lykkelig på sportens vegne. Sad lige på www.beachvolley.dk og læste højt for Jan hvem der havde vundet DM i år.

Mens jeg gør det starter søndagssporten så deres indslag om selv samme emne....

Og de skifter så til Amager strand hvor de viser lidt fra Pigernes DM finale. Vældig okay - og så er det filmen knækker for mig, for der bliver intet vist fra herrernes finale, kun den kvindelige vært der sidder og fortæller hvem der vandt (Teis Corneliussen fra min gamle klub var den ene i vinderparret). Hvorfor ser vi ikke noget fra den kamp???

Har det mon noget at gøre med at det er mænd der sidder bagved og bestemmer og der er kun et vist antal minutter og hvad vil de helst se???? Lækre dame bagdele i små bikini trusser eller høje mænd i surfer shorts????

Ja jeg synes det giver sig selv......


fredag den 17. august 2007

Notting Hill

har egentlig set den UTALLIGE gange men den er altså god - og man kan zappe frem og tilbage og stadigvæk blive i godt humør over de små finurligheder....

søndag den 12. august 2007

De ellers præcise kom forsent...

Vi skulle til min mors 7o års fødselsdag i går.

Og som altid var vi ulækkert præcise klokken var 18.00 da vi sad i bilen og på vej til Frederiksberg.

Men 10-15 minutter senere indså vi at i dag var dagen hvor vi kom forsent.

Skybruddet ramte Hillerød motorvejen.

Efter at have kørt over i stedet for under de to første broer ved Værebro afkørslen, tog vi den næste i gennem vandmasserne, men ved ring 3 turde vi ikke længere tage chancen. Vi tog afkørslen (sammen med alle de andre der også mente at de havde testet deres held nok) og så ringede jeg til forældrene og sagde at vi nok ikke lige nåede den til klokken 18.30.


Var selvfølgelig ikke selv hurtig nok med egen mobil - men fandt da et billede på EB som tydeligt viser hvad vi var oppe i mod.

fredag den 10. august 2007

Vores nye bord - Balders nye residens?

Man må sige at det kom lige i tide til det gode vejr. Vores lækre billige havebord.




Balder kunne vist også godt lide at komme lidt til vejrs...


Han blev dog nede på stolene for det meste.

mandag den 6. august 2007

Endnu et kendt ansigt

I lørdags da vi var i Fakta, så jeg pludselig en jeg sejlede med for mange mange år siden. Gad ikke lige sige hej (hun havde ikke opdaget mig endnu) for tænk nu hvis hun ikke kunne huske/kende mig. Så kiggede hun op og smilede og sagde: Gud hej med dig Katja.....

Så stod vi og talte lidt om vores børn der var nogenlunde lige gamle.

Gæt hvad hendes datter hed...... Benedicte.....

Det er da lidt sjovt, af alle navne.......

Nå men det betyder at der er endnu en her i byen vi "kender"....

onsdag den 1. august 2007

Her tager vi nok hen....

Vejret har jo mildt sagt været A'HELVEDE TIL her i sommer.


Vi hungrer (lige som en masse andre danskere) efter sol og sommer. Så vi går nu og leger med tanken om at tage sydpå til oktober.
Så vi vil måske være at finde hernede og gæt engang....... vi glæder os allerede selv om det ikke er helt definitivt :)

tirsdag den 31. juli 2007

Mon jeg så kommer i form

Tog lige 45 minutter på crosstraineren her til aften.

I morgen tager jeg en 1 time med Ditte Overgaard det er jo min fridag - og jeg har besluttet at fremover må være det være det jeg blandt andet skal bruge de to dage på.

Det har jo hele tiden været meningen at det var tid til mig, de to ugentlige fridage - og dermed også tid til at jeg kom i form - og nu må det være.
Dicte fylder snart 3 og jeg fylder en god str. 44 ud, jeg er lige så stor som da hun var 6 måneder og holdt op med at amme - og det gider jeg ikke resten af mit liv.

Og jeg elsker det.... hader dog at skulle i bad om aftenen.... hader generelt bare at skulle i bad ;)

Måske jeg snart skulle tage et karbad. Men det bliver ikke i morgen..... jeg skal på Harry Potter jagt.

mandag den 30. juli 2007

Vores tortur instrument

Nu får vi endelig gjort noget ved det....

Selv Dicte synes den er interessant



Og her kan man så stå og se TV avis eller CSI eller hvad man nu lyster - mens man kommer i form.

Om selv at gøre noget

Dicte er snart igang med sin 3. måned som børnehavebarn. Af den tid har hun været på ferie 3 uger.


Trods det er der i børnehaven nu forsvundet:


Et stk regnfrakke

Et stk jersey hættetrøje


Det skal lige siges at i SAMTLIGE ting er der stemplet navn og fastnet samt mobilnummer i nakken....


Men det hjælper åbenbart ikke herude - så nu tages mere drastige midler i brug:


fredag den 27. juli 2007

Fart kontra hastighed

I morges kørte jeg en ny vej til arbejde.
Det er så den tredje måde jeg kan komme på job.

Det sjove er at fordi man kører på motorvej/ringvej hele vejen så virker det bare som om at det går rigtig meget hurtigere.... men det gør det ikke - for der er 5-7 km længere den vej.

Så pt. er det hip som hap hvad jeg gør - det tager lige omkring 30 minutter at komme på job.

Bliver spændende at se hvordan det bliver når folk kommer hjem fra ferie og også gerne vil tage bilen på job

torsdag den 26. juli 2007

Så nedlæg da Tour de France

Okay - de fleste er vældig pæne i deres surveys - jeg laver lige en mindre pæn

Tror du at alle cykelryttere i dette års tour de France er eller har været dopet??

Mit svar er: JA

Hvad er dit svar???

onsdag den 25. juli 2007

Så kom kontoret på plads

Så fik vi endelig gjort kontoret færdig.........







Vi er gældfrie

I går indfriede vi så de sidste lån vi havde ..... vores studielån.

130.000 kr for mig og omkring 100.000 for Jan.... ude af verden er de.

Så nu tilhører jeg den lille eksklusive skare der rent faktisk får betalt sin studiegæld tilbage på trods af at den var over 200.000 da jeg begyndte tilbagebetalingen.... mener at have læst at det kun er 3 % det lykkes for.

Men det betyder også at vi ikke er millionærer længere ;))

Og svaret var.....

Ja der var flere der havde gættet det :)))

Randers regnskov.

Dicte var vild med den "tree top walking".... engang til mor......

fredag den 20. juli 2007

En lille quiz


Er der nogen af jer derude der kan gætte hvor dette billede er taget....

tirsdag den 17. juli 2007

Vores nye grill

Endelig kom den - kun "lidt" forsinket.

Så i søndags fik vi vores første rigtige grill måltid på terrassen






Vi har godt nok ikke fået os et bord endnu - så vi flyttede sofabordet ud og spiste der.

Vores oplevelse med Scandic i Randers

Vores sommerferie tur i år startede om fredagen hvor vi efter at have besøgt Ree Park og Kattegatcentret havde booket hotelværelse på Scandic i Randers, da vi ville forbi Randers Regnskov om lørdagen.

Vi skulle selvfølgelig have noget af spise og gad/orkede ikke at futte "downtown" Randers så vi blev på hotellet. Skal vi sige det sådan at vi var ikke overbeviste om deres børnevenlighed trods mange reklamer om det modsatte....
Vi ankom til restauranten klokken 18.00 vi var de allerførste......

Vi bestilte vores mad som de allerførste. Så gik der en rum tid og så kom Dictes mad. Da den så var spist så gik der endnu længere tid - så kom vores. På det tidspunkt var Dicte selvfølgelig over alle bjerge (læs inde i deres legerum - der vel at mærke er UDEN opsyn).

Vi får spist og bestiller samtidig med at vores tallerkner bliver afhentet dessert.

Der går vel 10 minutter så får Dicte sin is den bliver spist, og Dicte sidder pænt sammen med os og venter på at vi får vores is.... Til sidst bliver ventetiden for meget for barnet og igen smutter hun ind i legerummet. Efter yderligere 15 minutter (hvor tjeneren tidligere efter en forespørgsel fra os om hvor vores is bliver af har svaret: Jeg har lige set på den..... - Øh det kommer den jo ikke herind af).

ENDELIG kommer den, og tjeneren siger undskyld ventetiden....

Yeah right det endte med at hele seancen (og vi snakker altså kun 2 retter mad hvor vores bestod af Burger med ovnkartofler og is til dessert) tog 2 stive timer....

Havde de forventet at en stakkels 3 årig kan sidde stille imens?

Nå men siddende på hotellet har Jan (vi) så forfattet et brev til dem om at det simpelthen er under al kritik, i sær for et sted der virkelig gerne vil fremstå som børnevenligt.

I dag kom undskyldningen så... et gavekort for 2 voksne og et barn på en treretters menu plus en flaske vin.

Så enten må vi snart til Randers igen eller også må vi finde nogen i omegnen der kan bruge det.

Så er lejligheden solgt

I dag modtog vi en check fra administrationen på..... hold fast...... 1,5 mill........ det har jeg bare aldrig oplevet før.

Vi er millionære - i hvertfald for en kort tid - for min bankkonto står så vidt jeg ved i -206.000 kr da vi i søndags afleverede en check hos Citroën på 206.000 gode danske kroner.

Og så har vi jo et andelsboliglån samt to studielån der også lige skal indfries - så lad os se hvor meget millionærer vi er efter på fredag.

lørdag den 14. juli 2007

I byen igen.

Efter 8 dage i det jyske er det godt at komme hjem igen til hovedlandet. ;)

Det har været nogle hyggelige dage i sommerhus med svigerforældrene, men det er nu engang skønt at komme hjem og være alene...........

tirsdag den 3. juli 2007

Vejrudsigtens forbandelse

Som det kan læses andetsteds
så var jeg i dag i Tivoli. Efter det fantastisk elendig vejr i går, var vi lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle have en plan B.... Jeg tjekkede DMI og mente at med regntøj og gummistøvler skulle det nok gå......

Det gjorde det også - for hvor blev bygerne af??? Hvor var regnvejret???

Jeg brokker mig selvfølgelig ikke over det skønne vejr vi fik, men øj hvor svedte jeg om fusserne nede i mine gummistøvler. Og solcreme??? Det havde jeg da slet ikke overvejet - det ville jo overskyet med regn...... godt der var masser af skygge, ellers var jeg da jordens dårligste mor med et krebsrødt barn.

Og vablerne..... jeg er ikke skabt til at gå rundt i gummistøvler en hel dag (hvordan overlevede jeg så Roskildefestivallen 1991????? Må finde nogle billeder frem en dag ;))

Vi var ikke andet end lige kommet ind af døren da støvler og strømper blev smidt sammen med den langærmede T-shirt. Og så direkte ud på terrassen og grave lidt i blomsterkasserne....

Godt at vi skal være hjemme i morgen, der kommer en fragtmand med vores nye grill. Nu mangler vi bare et bord ude på terrassen - så kan sommeren godt komme.

mandag den 2. juli 2007

Vores vitrine/skænk

Jeg har siden jeg flyttede hjemmefra haft et gammelt vitrineskab. Det ene glas manglede den gang - det gør det stadigvæk (har dog lovet Jan at komme forbi en glarmester en af de to næste dage).

I forbindelse med flytningen snakkede vi om at male den hvid, og finde en skænk til at stille neden under.

Vi fandt til sidst en udstillingsmodel i Jysk som vi kun skulle slippe 300 kr for. Den blev malet og her er resultatet

onsdag den 27. juni 2007

Min øjesten

Selv om hun har sin egen blog - så må jeg en gang i mellem blære mig lidt med min skønne unge på denne blog også.





Snart ferietid

På mandag starter 3 ugers ferie. Men hvor blev sommeren af???

Jeg har lige haft fødselsdag og ved jo godt at vejret på denne tid af sommeren kan være alt lige fra hedebølge til 15 grader og regnvejr.

Vi havde faktisk godt vejr på dagen. Men slet ikke som for nogle år tilbage hvor jeg husker vi var på bellevue strand og spillede beachvolley. Kunne næsten ikke holde det ud da det var så varmt. Men så havde man jo vandet lige ved og så blev man kølet af igen.

Igen i år holder vi ferie hjemme i DK så hvis vi må bede om bare lidt bedre vejr og lidt højere temperaturer så bliver jeg glad.

mandag den 25. juni 2007

"Evidin nål"

I familien har vi en Evidin nål, dvs. sådan lyder det når det bliver sagt, det burde egentlig staves:
Evig Din nål.

Den stammer fra min farmors svigermor (og måske endda endnu længere tilbage). Jeg kan slet ikke huske at min farmor har gået med den, men for et par måneder siden ringede min faster og sagde at hun gerne ville snakke med mig (hun har fået cancer og har nok ikke længe igen).

Hun fortalte at denne nål (eller broche - som rent faktisk er gået i stykker og har været det i MANGE år) kom fra farmor og skulle gå fra mor til datter eller til sønnedatter. Men da hun jo ingen børnebørn havde og ikke forventede at få nogen så skulle jeg have den.

For to uger siden får vi så at vide, at det "utænkelige" er sket - nemlig at min fætter skal være far.

Jeg får vildt dårlig samvittighed for tænk hvis nu han får en pige - har jeg så uretmæssigt fået Evigdin nålen???

Men nej, min far kunne berolige mig i går. For efter at Farmor i 1973 fik et hjerteinfakt og overlevede - så skrev hun ned i en bog hvem der skulle have hvad af hendes ejendele. Og hun havde skrevet at Grete (altså min faster) skulle have nålen - men at jeg (når jeg var stor nok til at overtage den) skulle have den af Grete.

Så ingen dårlig samvittighed her - det er Farmors vilje.

min skønne farmor der døde i '91, men som jeg stadigvæk kan savne. Var på Roskilde Festival den dag hun døde. Husker da jeg sad i min venindes lejlighed (i Roskilde) sammen med to andre (mandlige) studiekammerater da min far ringede for at fortælle det. Hold op hvor jeg savnede at blive holdt om og krammet. De to gutter kunne jo slet ikke finde ud af hvad de skulle gøre.

Festivallen blev dog fed - trods alt..... vi flygtede dog natten til lørdag i pis øs regnvejr fra teltpladsen og så op i Lindas lejlighed. Har nogle fede billeder et eller andet sted af smatten.

mandag den 18. juni 2007

Rabarbertærte

Fik rabarber hjemme hos mine forældre - måtte selvfølgelig lave en tærte af dem. Vi havde dessert til 3 dage ;)

Balders tur på terrassen

Efter vi er flyttet har vi jo fået mulighed for at lukke Balder ud på terrassen.

Da vi ikke er interesserede i at han er ude og lege hankat i hele området (og at det ikke er tilladt) så har vi investeret i en sele til ham.

Han har ikke helt vænnet sig til det, men for os er det skønt at kunne åbne dørene uden at skulle holde øje med katten.

fredag den 15. juni 2007

Johann Lipowitz/ David Armand

Jan fortalte mig i dag om at der på youtube lå de her videoer som er ret underholdende.

Så jeg måtte da dele det med jer....




onsdag den 13. juni 2007

Min nyeste lampe

Jeg undskylder først den manglende opdatering på denne side, men i forbindelse med vores flytning har vi STORE problemer med at få vores internet til at virke. Vi er derfor uden internet på matriklen på 2 uge, selv om vi havde en TDC mand forbi allerede dagen efter at vi flyttede.

Nå men altså vi har været nødt til at købe en masse nye lamper efter vi er flyttet og en af dem var en IQ lampe..... Ih altså lige en lampe efter mit hoved ;)



Bær over med kvaliteten - billedet er taget med min mobil ;)

mandag den 28. maj 2007

Så er det i morgen

Puha - det er altså lidt underligt.

I nat er sidste nat i den her lejlighed. Så er 32 års æra slut (boede jo 5 år på Nørrebro).

Fra jeg blev født og til jeg var 2 år boede jeg på Kronprinsesse Sofies vej i en 2 værelses lejlighed.

Så trak min farfar igen i nogle snore og vi flyttede til et hus der hørte til Diakonissestiftelsen på Dronningensvej. Der boede vi fra jeg var 2 til jeg var 6 år.

Så købte mine forældre deres eget hus, lige rundt om hjørnet - tror nok de gav omkring 700.000 kr for det dengang tilbage i 1975. Fra jeg var 4 til jeg flyttede hjemmefra i 1990 (så vidt jeg husker) boede jeg så på Kongens Tværvej.

Så flyttede jeg hjemmefra. Min bror var ude og rejse med sin daværende kæreste Laura, og jeg boede så i hendes lejlighed i Ahornsgade. Der boede jeg kun nogle få måneder - for hun havde glemt at få udlejer med på at jeg boede i lejligheden og jeg "kom til" at pille hendes navn af døren. Så jeg fik et pænt brev om at jeg skulle fraflytte lejligheden omgående.

Det gjorde jeg så, for stort set samtidig fik jeg tilbud om et 1 værelses lejlighed beliggende i Hørsholmsgade. Mens den lejlighed blev sat i stand flyttede jeg så mine få ejendele hjem til min daværende kæreste som boede i Saxogade (okay jeg har så også været et smut omkring vesterbro).

Endelig var min allerførste helt egen lejlighed klar til indflytning. 15.000 danske kroner mener jeg at den kostede at købe den gang i 1991.

Her boede jeg så og holdt vist også en enkelt fest eller to. Så fandt jeg en kæreste som flyttede ind. Da en 2 værelses lejlighed blev ledig i foreningen slog jeg til. Så vi flyttede fra 2. sal i baghuset ud til 4 sal i forhuset. Her boede vi så sammen indtil jeg smed ham ud. Så havde jeg en veninde der manglede et sted at bo, så flyttede hun ind i stedet.
Når jeg tænker tilbage så var det bare en super hyggelig tid, tror også Ulla husker brusekabinen i køkkenet eller gasovnen der blev rullet ud når det var tid til bad om vinteren.

I februar 1997 skulle min bror så sælge sin lejlighed her på Gammel Kongevej. Jeg slog til. Jeg havde 56.000 kr fra salget af min lejlighed i Hørsholmsgade, og så lånte jeg 40.000 ekstra. Og så var lejligheden min. Og her boede jeg så da Jan kom ind i mit liv, her fik vi Dicte. Og havde jeg vel håbet at jeg skulle bo sådan for altid ;)

Men nu er det slut - efter 10 år samme sted er det på tide at komme videre.

Så farvel Frederiksberg - jeg skal nok komme på besøg - om ikke andet når mine forældre invitere til søndagsmiddag ;)

søndag den 27. maj 2007

Doping.

Har selv tænkt det siden Ørnen indkaldte til pressemøde. Læste så lige en anden kommentar om det her

Og jeg må tilstå at min holdning er: Det kan godt ske at han i løbet at tiden har fået fyret nogle usandheder af, så som: Jeg har aldrig taget doping. Men troede vi vitterlig på ham da han sagde det?? Nej vel?

Det kan da for søren ikke komme bag på nogen. Og så at UCI begynder at sige at han skal fratages sejren i touren. For helvede han er da bare den eneste af vinderne der har erkendt at han har dopet sig. I skal ikke komme og fortælle mig at Indurain kørte med rent blod i årene, eller Lance Amstrong.

Så her i huset hidsede vi også ikke op over afsløringerne

onsdag den 16. maj 2007

Om at huske eller glemme

Jeg har siden jeg var 16 år gammel skullet tage medicin minimum en gang om dagen - og op til 16 piller har jeg været oppe på dagligt.

Det har jeg levet med i over halvdelen af mit liv nu. Det har været yderst sjældent at jeg har glemt en pille - selvfølgelig havde jeg i starten en af de der bokse der var delt op i 3 rum per dag. Eller for en uge af gangen - man må jo bruge de hjælpemidler der er.

Nå men jeg har også i mange år taget p-piller og har da glemt en enkelt en gang i mellem - men altså det er så også det.

I dag til min kontrol for stofskiftet blev vi enige om at sætte min dosis op, så jeg 3 gange om ugen skal tage 150 ug mod 100 ug de andre dage. Jamen så gør jeg det.

Og så er det jeg slet ikke forstår når jeg rundt omkring på babysites på nettet læser om mødre der glemmer at børste deres børns tænder - sådan ca. hver dag.

Det er altså ikke noget man glemmer - det er noget man aktivt gør noget for at huske....

Tænk hvis den kvinde fik en sygdom der gjorde at hun skulle tage medicin hver eneste dag for at fungere - ville hun så være lige så sløset???